DM 2020 UPDATE

DM i Cybersikkerhed for gymnasieelever

Aalborg Universitet afholdte igen i år DM i Cybersikkerhed for gymnasieelever lørdag d. 3. oktober 2020 med støtte fra Industriens Fond.
Oprindelig var arrangementet tænkt som et fysisk arrangement hos Microsoft HQ i Lyngby, men da Covid-19 satte en stopper for fysiske events – fik vi sikret et setup så eventet kunne afvikles online.

Til arrangementet var der 16 teams med fra hele landet – de repræsenterede gymnasier var:
  • HC Ørsted Gymnasiet
  • Hillerød Tekniske Gymnasium
  • Vibenhus Gymnasium
  • Roskilde Tekniske Gymnasium
  • Odense Tekniske Gymnasium
  • Vejle Tekniske Gymnasium
  • Colleg360 i Silkeborg
  • Tradium Randers
  • EUC Nordvest, Thisted
  • Learnmark, Horsens
  • Aarhus Tech
80 elever sad med fra deres respektive lokationer rundt om i landet da startskuddet lød kl. 10.00.

Programmet bød blandt andet på virkelighedsnære cases udarbejdet af Aalborg Universitet og Microsoft.

Eleverne blev bedømt på faglige kompetencer, samarbejdsevner og evnen til at kommunikere og demonstrere viden klart og tydeligt. De blev bedømt af fagprofiler fra cybermiljøet.
Vinderholdet af dette års DM i Cybersikkerhed for gymnasieelever blev EUC Nordvest fra Thisted. Holdet scorede 309 point ud af 500 point.
Arrangementet var fuld af energi, dedikation og begejstrede elever – og vi glæder os derfor endnu mere til at afholde DM i Cybersikkerhed for gymnasieelever næste år. En stor tak til Industriens Fond for støtten så det kunne lade sig gøre, og en stor tak til Microsoft for at bidrage med kompetencer og viden under hele arrangementet.
Se videoen nedenfor og få en fornemmelse af hvordan det var at være med til dette års DM i Cybersikkerhed for gymnasieelever.